SOMMERBIO 2023

GLÆD DIG TIL SOMMERFERIEN 2023, HVOR VI I ÅR HAR TI FILM FOR BØRN OG UNGE AT VÆLGE IMELLEM. 
VI VISER FILMENE FRA D. 26. JUNI TIL DEN 4. AUGUST 2023.

DOGTANIAN OG DE TRE MUSKEVOVSER

Vises mandage d. 3. juli, 17. juli og 31. juli

Dogtanian er en ung, godhjertet sværdfægter, som drømmer om at følge i sin fars fodspor og blive del af kongens legendariske muskevovser. Hans søgen efter eventyr bringer ham fra sin landsby i provinsen til selveste Paris.

Her møder han de tre muskevovser Porthos, Aramis og Athos, med hvem han opdager værdien af venskab og retfærdighed, samt dronningens kammerpige Juliette, som han forelsker sig hovedkulds i.

Efter selv at have bevist sit værd og sin loyalitet må Dogtanian sammen med sine nye kammerater forsvare kongen mod den onde kardinal Richelieus hemmelige plan om at overtage magten og indlede krig mod England.

'Dogtanian og de tre muskevovser' vises med dansk tale.

MINI-ZLATAN OG ONKEL TOMMY

Vises mandage d. 26. juni, 10. juli og 24. juli

Familiefilmen 'Mini Zlatan og Onkel Tommy' handler om 8-årige Ella, som elsker fodbold og drømmer om at flytte ind hos sin Onkel Tommy. 

Men da Tommy en dag får besøg af Steve fra Holland, som viser sig at være hans nye kæreste, beslutter Ella sig for at forsøge af slippe af med Steve, så hun kan få sin bedste ven tilbage.

MIN VEN, KROKODILLEN

Vises tirsdage d. 4. juli, 18. juli og 1. august

I familiefilmen 'Min ven, Krokodillen' flytter Primm-familien til New York. Her har deres yngste søn, Josh, det svært med at falde til i den nye skole og med de nye venner. Men da han møder Lyle, en syngende krokodille, som elsker boblebade, kaviar og musik oppe på loftet i det nye hjem, ændrer det alt.

De bliver hurtigt bedste venner, men da Lyle bliver truet af den onde nabo, Hr. Grumps, må Primm-familien sammen med Lyles karismatiske ejer, Hector P. Valenti, vise verden, at man sagtens kan finde familie de mest uventede steder, og at der intet er galt med en stor syngende krokodille med en endnu større personlighed.

DC LEAGUE AF SUPERKÆLEDYRENE

Vises tirsdage d. 27. juni, 11. juli og 25. juli

Animationsfilmen 'DC League af Superkæledyrene' er baseret på DC Comics række af kriminalitetsbekæmpende kæledyr. 

Supermans hund, Krypto, er uadskillelige bedste venner, der deler de samme superkræfter og bekæmper kriminalitet i Metropolis side om side. Da Superman, og resten af Justice League, bliver kidnappet, må Krypto overbevise en gruppe dyr fra dyreinternatet - hunden Ace, grisen PB, skildpadden Merton og egernet Chip - om at mestre deres nyfundne superkræfter og hjælpe ham med at redde superheltene.

Oprindeligt blev verden introduceret for Legion of Super-Pets i 1962, der naturligvis bestod af Krypto, men også Streaky the Supercat, Beppo the Super-Monkey og Comet the Super-Horse.

EN FORUNDERLIG VERDEN

Vises onsdage d. 5. juli, 19. juli og 2. august

Animationsfilmen 'En forunderlig verden' handler om en uopdaget og farlig verden med fantastiske skabninger, der venter på at blive udforsket af den legendariske familien Clade.

Den eventyrlysne familie må overkomme deres interne stridigheder for at klare deres hidtil farligste, vigtigste og mest udfordrende mission nogensinde.

Den forunderlige fortælling handler om tre generationer af eventyrer - om arven fra vores forældre, og hvad vi giver videre til vores børn.

MINIONS 2: HISTORIEN OM GRU

Vises onsdage d. 28. juni, 12. juli og 26. juli

Animationsfilmen 'Minions 2: Historien om Gru' er fortsættelsen til det første eventyr om Grusomme Mig-skurken Grus små gule undersåtter.

I denne film befinder vi os i 70'erne, hvor Gru er barn i en forstad. Det er årtiet for bukser med svaj og disco, men Gru er mere optaget af superskurke og specielt De 6 Slyngler, som han er kæmpe fan af.

Gru har udtænkt en plan for at blive ond nok, så han kan blive medlem af De 6 Slyngler. Og heldigvis kan han få hjælp af sine loyale følgere, de gule, kaosskabende minions.

Kevin, Stuart, Bob og Otto – en ny minion med bøjle – går i gang med at bygge Grus første skurketilholdssted, eksperimenterer med våben og sætte deres første mission i søen.

SKOLEN MED MAGISKE DYR

Vises torsdage d. 6. juli, 20. juli og 3. august

Familiefilmen 'Skolen med magiske dyr' er en filmatisering af Margit Auers populære børnebogserie, som er solgt i næsten 5 mio. eksemplarer.

Ida Kronborg er flyttet til en anden by, og er nu den „nye pige“ på Østre Skole. Hun har det svært i klassen, hvor den ledende pigegruppe holder hende udenfor, og så er der kun én siddeplads tilbage til hende på første skoledag – ved siden af outsideren Benja.

En dag introducerer hendes lærer børnene for Mortimer Morrison, der rejser rundt i verden og leder efter „magiske dyr“. Hvert af disse dyr er forudbestemt til at blive et barns soulmate. Af alle eleverne er nytilkomne Ida og outsideren Benja de første i klassen, der får magiske ledsagere!

Fra nu af har Benja den ældgamle og kloge skildpadde Henrietta ved sin side og Ida den snedige ræv Rabbat, og da genstande begynder at forsvinde fra skolen, må børnene og de magiske dyr holde sammen for at løse mysteriet om „skoletyven“.

POTER AF STÅL

Vises torsdage d. 29. juni, 13. juli og 27. juli


I animationsfilmen 'Poter af stål' møder vi Hank, en luset dagdrømmer af en hund, der befinder sig i en by fuld af katte. Indbyggerne har brug for en helt til at forsvare sig mod en hensynsløs skurks onde plan om at slette deres landsby fra verdenskortet.

Han melder sig og får hjælp fra en modvillig lærer til at træne ham i samuraikunstens dyder. Med ét står Hank som byens eneste beskytter og må samarbejde med sin - fra naturens side - værste fjende om at redde byen fra udslettelse.

DUNGEONS & DRAGONS: HONOR AMONG THIEVES

Vises fredage d. 7. juli, 21. juli og 4. august

Fantasyfilmen 'Dungeons & Dragons' handler om en charmerende tyv og hans hold af dristige vovehalse, som begiver sig ud i et episk tyveri af et forsvundet relikvie.

Planen går dog helt galt, da tyveholdet løber ind i de forkerte mennesker.

Dungeons & Dragons-spillet er kendt for at udbrede rollespils-genren, hvor hver spiller påtager sig en bestemt rolle/karakter, som de agerer som gennem eventyrlige udfordringer.

JURASSIC WORLD 3: DOMINION

Vises fredage d. 30. juni, 14. juli og 28. juli

'Jurassic World: Dominion' er den tredje i den nye række af film sat i det dinosaur-fyldte Jurassic-univers.

Denne fortsættelse udspiller sig fire år efter forgængeren, hvor dinosaurerne nu lever side om side med menneskene kloden rundt. Det er dog ikke en lykkelig sameksistens. De forhistoriske monstre angriber nemlig både menneske og nutidens dyreracer.

Vi møder igen Owen og Claire, der bor isoleret i en skov med deres plejedatter Maisie. Fortidens hemmeligheder sniger sig dog snart ind på Maisie og plejeforældrene, hvilket afstedkommer sin del af farlige problemer.

Det stopper dog ikke her, for en sværm af destruktive kæmpegræshopper truer i næste nu verdens afgrøder. Ulykkerne peger i retning af selskabet Biosyn, der forsker i netop dinosaurer i et nyoprettet reservat.

'Jurassic World: Dominion' bliver også til et gensyn med det oprindelige trekløver fra Steven Spielbergs Jurassic Park, nemlig palæobotanikeren Ellie Sattler, Dr. Alan Grant og kaosteoretikeren Ian Malcolm i skikkelse af de oprindelige skuespillere Laura Dern, Sam Neill og Jeff Goldblum.

PREMIEREFILM I SOMMERFERIEN

OBS! Ingen sommerbiorabat på premierefilmene

Premiere 29. juni

 

Animationsfilmen ‘Rosa – Det vilde søuhyre’ følger den generte teenagepige Rosa, der opdager en kongelig slægt af mystiske søuhyrer og finder ud
af, at hun er skæbnebestemt til at arve tronen som Krigerdronningen af de syv have og tage kampen op mod de magtsyge havfruer. Fra studiet bag ‘Shrek’ og ‘Sådan træner du din drage’.

premiere 6. juli

 

Disneys animationsfilm ‘Elementært’ handler om de to modsætninger Ember og Wade, der bor i en by, hvor alle elementer - ild, vand, luft og jord - lever sammen. Ember er en ildsjæl, og Wade følger bare med strømmen. Den flotte animationsfilm trækker tråde til ‘Inderst inde’, der handlede om de forskellige følelser.